-
Medie: Pensionskunder hos Nordea har fået forkerte afkast
المصدر: BDK Finans / 14 نوفمبر 2024 07:17:07 America/New_York
En række kunder i Nordeas pensionsselskab har ifølge Finans fået forkerte afkast på deres pensionsopsparing grundet en fejl i it-systemet. Der er tale om et ukendt antal kunder, skriver Finans, der har oplysningerne fra anonyme kilder. Ifølge mediet vil Nordea Pension i næste uge sende breve ud til de berørte kunder, ligesom der vil blive rettet op på fejlen. Den er også meldt til Finanstilsynet, skriver Finans. De kunder, der har fået for store afkast, får fjernet penge, mens de kunder, der har fået for lidt, får sat penge ind på pensionsdepoterne. Nordea opkøbte Topdanmarks pensionsselskab i 2022, som skiftede navn til Nordea Pension, og det er her, it-fejlen har ligget, skriver Finans, der har talt med Forbrugerrådet Tænk om sagen. Rådet udtaler stærk kritik af sagen og kalder det en mindre skandale. Vivian Weiss Byrholt er topchef i Nordea Pension, som på hjemmesiden slår sig op på at stå for ansvarlig investering i blandt andet grøn omstilling og teknologi. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/medie-pensionskunder-hos-nordea-har-faaet-forkerte-afkast